- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
58

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Land og søgte at rejse Brændevin i Forskud paa den
endnu ikke fortjente Hyre. Og Kugle-Lars var villig
nok. Dagen efter St. Hansdag blev de trukket ud af
Hyrebasens Kippe og i en ynkelig Tilstand baaret
ned til Færgebaadene, roet ud og afleveret om Bord,
mere lig Svin og umælendes Dyr end lig Mennesker,
der var skabt i Guds Billede.

Anden Dagen efter, lidt over Middag, faldt der
et Kanonskud fra »Havmanden«, og et Flag blev
hejst paa Stormasten som Signal for, at Skibet var
klart til at gaa i Søen. Steffen stod nede paa Broen
med sin nye, veludrustede Skibskiste og en Mængde
Pakkenelliker, Papir, Blækpulver, Gaasefjer o. m. a.,
som han havde købt for Guvernøren, og ventede paa
en Baad for at blive sat ud til Skibet. Der havde
om Formiddagen været svære Tordenbyger oppe, de
var nu trukne mod Nord og stod sortblaa og truende
ude over Kullen; men spændende fra Sjælland over
til Skaane hvælvede sig en pragtfuld Regnbue over
Indsejlingen til Øresund og dannede en straalende
Ramme om Kronborg paa den ene og Kärnan paa den
anden Side, medens »Havmanden« løftede sine svære
Master og sit høje Agterskib lige under dens Midte.

Stelfen saa paa Regnbuen og tog den som et godt
Varsel. Han havde lige taget Afsked fra Gertrud,
der havde sagt, at han i sit nye Tøj saa’ saa voksen
og statelig ud, at han knap var til at kende igen.
Og saa havde hun lovet at tænke paa ham og tage
ham med i sin Aftenbøn. Han havde bare set paa
hende og trykket hendes Haand og var bagefter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free