Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tarius, det er mig uden Forskel, men om I kunde
gøre Jer usynlig for Skipperen i del første Par Dage,
var det vist intet af Vejen.«
Færgemanden langede Steffens Kiste og
Smaa-pakker op, Styrmanden tog imod det, og Steffen
entrede selv op bagefter. Det første, han fik Øje paa,
da han kom ind paa Dækket, var Styrmanden, der
havde sat sig overskrævs paa hans Kiste og hans
Gods. Ak, tænkte Steffen, min skønne Hat, som laa
øverst!
I faar holde mig til gode, at jeg har sat mig paa
jei’t Gods,« sagde Styrmanden, »de stjæler som
Ravne her om Bord, og jeg vidste intet andet Raad
for at værne det. Er der gaaet noget i Stykker, saa
er det sket i en god Mening. Halløj, Du dér,
Surøje! bær det Gods her hen til Opperhovedets Kahyt.
Pas paa, Du ej har for meget Beg paa Fingrene,
Surøje, at der intet hænger ved, go’e Ven, Du kunde
lige saa godt springe over Bord med det samme,
som negle noget af det, dit Abefjæs! — og hold
Vagt ved det, til den velfornemme Hr. Secretarius
selv kommer og tager det i Forvaring. — Kan Du
skruppe af med Dig, din Fyldehund!«
Surøje satte i kluntet Trav henad Dækket med
Godset. Steffen vilde følge ham, men Styrmanden
gav ham et let Puf.
»I er ung og har kanske aldrig været uden for
Barnekammerset, men I maa blive saa gammel, I
vil: I faar aldrig at se en Noæ Ark som denne. Nyt
Tiden vel og se paa Dyrene, mens de er ude at lufte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
