- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
67

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

samt Understyrmændene kom paa Dækket. Man hørte
to Baade hurtigt ro ind imod Skibet og fra den ene
opmuntrende Tilraab til Rorkarlene 0111 at trække
paa Aarerne. Saa skurede den første langs Siden,
og sammen med Lyden af Aareslagene fra den anden
Baad lød Kommandoen: Vel roet! og Larmen af
Aarerne, der blev rejst i Baaden. Et Øjeblik efter
hørte man en Mand entre op ad Faldrebstrappen.

Først saa man en stor graa Hat med to mægtige
sorte og gule Fjer i. Derefter fulgte et bredt,
koparret, stærkt rødt Ansigt med et Par smaa Svineøjne
og omgivet af hvidgraat, strittende Haar og Skæg;
saa kom en undersætsig firskaaren Krop i violet
Pe-luches Vams med Guldknapper, en hvid Halsdug med
lange nedhængende Kvaster samt Huggert i en bred
forgyldt Hænger over Skulderen. Og endelig et Par
korte Hjulben i grønne Klædes Benklæder, lysgraa
Hoser og smaa Kravestøvler med brede Snuder.

Pustende og med skrævende Ben trinede Skipper
Jan Blum ned paa Kobryggen. Han nikkede
nedladende, da han saa Styrmændene og Steffen for at
modtage sig ved Faldrebet, men blev blaa i Ansigtet
af Arrigskab, da han fik Øje paa Soldaterne paa
Skansen, der stod stive og ubevægelige uden at gøre
Honneur.

»Ja so!« sagde han og kneb Læberne sammen.
»Hvem er den Fremder da?«, han pegede barsk paa
Steffen.

»Velbyrdige og strenge Hr. Kapitæne!« sagde Steffen,

5*

J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free