Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
soll)cIyste, bugnende Sejl og kom til at tænke paa
Duerne, som flagrede omkring Spiret paa Helliggæstes
Kirke. Gertrud maatte kunde se dem fra det Vindue
i Krogen ved Præstens Have.
»Bum!« sagde det lige under Steffen. Han sprang
ret op og stak Fingrene i Ørene. De andre lo af
fuld Hals.
»Bum, bum!«
Det var Salutten for Kronborg, der var begyndt.
Vinden kastede den hvide Bøg ind over Skibet, saa
Flag og Sejl snart var skjult af den, snart atter
dukkede frem, tyse og solbeskinnede; da den første
Forskrækkelse var overstaaet, fandt Steffen, at det var
herligt.
Indtil han fik Øje paa Melchior og Kasper, som
vækkede af deres Rus ved Kanonernes Brag sad
over Ende paa Dækket og saa sig forvildede om. De
tog sig til Panden og rev Fingrene til sig, som om
de havde brændt sig.
Om de nu kender mig! tænkte Steffen. Han
vidste sin Samvittighed ren og sig selv fri for Brøde,
men havde dog givet meget til, at de to ikke havde
været med om Bord.
En Baadsmand kom løbende. »Op med Jer, op,
I Fyldehunde, op at katte Anker!«
Trevent og langsomt drev de op paa Bakken,
hvor Søfolkene var i Gang med at lægge Ankrene ind.
Men nede paa Kulens Dæk sad der en Mand
endnu og gniggede Øjne. Det var Morten Sorg.
Han var ogsaa bleven vækket ved Skydningen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
