Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætte jert Bymærke, de tre Hamborger Taarne, i
Panden paa Folk til Attest paa deres Ærlighed.«
Over den Udlægning af de tre Bogstaver i
Panden paa Melchior og Kasper blev der stor Lystighed
paa de Danskes Side; men Melchior fløj op og ind
paa Tømmermanden med sin Kniv. Dog, der kom
han galt afsted; han lik svære Hug og blev til sidst
bunden paa Hænder og Fødder. Og hans
Kompagni, som saa, at de ikke var stærke nok, turde ej
komme ham til Hjælp.
Men da de ældste af det faste Mandskab kom
agterud paa Skansen, til Hytten, hvor Kaptajnen sad
og havde drukket sig en halv Rus, og forlangte
Melchior sat i Bøjen som den, der havde trukket
Kniv mod sin Overmand, blev der et Postyr. Thi
Hamborgerne fulgte med og fremsatte Sagen paa
deres Vis, og de havde Kaptajnens Øre. Han vilde,
saa bandte han, aldrig finde sig i den Spot om de
Hamborger Taarne. Skulde nogen i Bøjen, saa
skulde det være Tømmermanden, Fanden hente ham
nu og evindelig, og ikke den ærlige Hamborger, der
havde hævdet sin By’s Ære. Det hjalp ej det
mindste, at Oberstyrmanden søgte at gøre ham
for-staaeligt, at Melchior desværre var Dansk, og at hans
onde Fagter og Trusler med Kniven ej var at sætte
paa Hamborgs Regning. Jan Blum var Hamborger,
sagde han, og der var lige saa stor Forskel paa en
fri Hamborger og paa en Koppenhager, som der var
paa en ædelbaaren Junker og en kluntet og ufri Bonde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
