Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»War det denn nicht bettre, at intet tage den
Jokum Gulliksen med,« sagde Kaptajn Blum med
stor Uro i Stemmen. »Jeg tænker vi later den
ganske Sag faren . . .«
Steffen saa Rorgængeren pludselig slippe Roret.
Let og lydløst løb han hen til Hytten. Det var Hans
Bormann. Han stillede sig i Døren, saa Steffen
maatte trykke sig helt op mod Hytten, og sagde
truende:
»Vil I intet være med, I Kærling, bliver det jer
egen Sag, — der bliver saa meget des mer til os
andre. Men kom nu til Dato med jer Aftaler —
Styrmanden gør Tegn til mig fra Kobryggen.« Saa listede
han sig hen til Roret igen.
»Vi tales saa ved i Morgen paa Kvældsvagten,«
sagde Kasper, »saa ved jeg, hvordan Jokum Gulliksen
vil gribe Tingen an.«
Steffen saa dem alle komme ud paa Skansen. Han
saa Melcliior kaste sig ned ved Bøjen, og sprang
selv i samme Nu ud i Mesanrøstet. Han hørte det
samme Smæk fra Laasen i Lænken, som han havde
hørt om Aftenen, da den blev lagt paa, og medens
han tænkte ved sig selv, at Kasper allsaa maatte
have en Nøgle, entrede lian samme Vej tilbage og
stod et Øjeblik elter i Guvernørens Kahyt og aflagde
Beretning, om livad han havde set og hørt.
Guvernøren saa mere og mere alvorlig ud.
> Jan Blum er en fej Hund,« sagde han, »og tør
intet handle selv, men kan han faa Slaverne til at
rotte sig sammen, bliver det bagefter dem og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
