Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sens Dæk var fuldt af Mennesker, de løsslupne
Fanger, der laa imellem hinanden og spiste og drak,
mens de sang og brølede i vilden Sky. Enkelte laa
paa Knæ og omfavnede hinanden eller trykkede
deres Ølkande ind mod Brystet og kiggede kærligt til
dens Indhold, andre løftede Bægre til Vejrs og drak
hinanden til, og atter andre gantedes med Kvinderne,
hvis Hvin skar skingrende gennem al anden Lyd.
Agterst ude ved et tværskibs Bord, ragende op
over alle de øvrige sad den velbyrdige Kaptajn
Jan Blum og Skibets nye Befalingsmænd, anden
Oberstyrmand og Samuel Soldat nærmest ved
ham, dernæst Hans Bormann og Melchior og det
øvrige hamborgske Kompagni. Bunden var slaaet ud
paa et Par Fade med Sul og Brød; ude i Borde laa
Øltønder og Brændevinsankre, og Botteléren samt
Drengene havde nok at gøre med at bakke op.
Jan Blum var som sædvanlig i prangende Klæder,
og hans Ansigt skinnede omkap, snart med den
lysrøde Spinell og snart med den skønneste rødblaa
Ametyst. Hans Pistoler laa foran ham, en ved hver
Side af Tintallerkenen; til Trods for hans
brov-tende og storagtige Væsen, flakkede hans Blik dog
uroligt rundt, snart ned til de larmende Slaver, snart
over til Melchior og Hans Bormann og deres
nærmeste Kammerater. Men med en Mine som en
Hertug holdt han hvert Øjeblik sit Bæger bagud
over Skuldren, at Mester Martin, der stod bagved
med Guvernørens Sølvkande, kunde skænke i for
ham.
Bering Liisberg: Havmanden«. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
