Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ret til for alle at være hendes Beskærmer og
Beskytter. Den var jo dog et fuldgyldigt Bevis paa
Jørgen Iversens Tillid til ham, og Gertrud og hendes
Værge maatte tro hvert Ord, han sagde, naar han
kunde lægge den paa Bordet for dem. At give den
fra sig, det var at give Livets største Lykke fra sig,
og det vilde Steffen ikke kunde gøre, selv om alle
Udveje syntes lukkede.
Men hvordan skulde han skjule den? Sæt, de
fandt paa at lede paa hans Krop efter en Seddel eller
et Brev? Og maatte han ikke forudsætte, at Mester
Martin fra Mikkel Mus vidste noget om den halve
Guldmønt og nu søgte at indynde sig hos sin nye
Herre ved at bringe ham den Besked, eller selv vilde
prøve at stjæle den fra ham og benytte den i
Fællesskab med Gertruds Værge. Men det var en
Følelse, der fyldte ham med Stolthed og Glæde, at til
Trods for hans Ungdom og til Trods for Adskillelsen
og de mange Miles Vand og Land, der laa imellem
dem, hvilede Gertrudlilles Vel for en stor Del i hans
Haand.
Da jog der pludselig en Tanke igennem Hovedet
paa Steffen, — det var godt, at det kom med slige
store Overhalinger i det samme, ellers kunde han
gerne have vækket Badskæren, saadan et Sæt gav
det i ham og i Køjen, da han endelig fandt paa en
Udvej. Jo, det gik an! Steffen maatte stoppe højre
Haand i Munden for ikke at komme til at le højt
ved sit Paafund.
Sagte og forsigtig gav han sig til at løsne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
