Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaar, — I ser jo, hvad det er at være Søndagsbarn!
Aldrig har I været Langfarten saa nær, som I var i
Gaar og det endda to Gange. Men Skatten . . .«
»Naa, skal I ogsaa slaa ham ihjel med den
Skatte-Fabel,« det var Badskæren, som kom tilbage.
»Han skal have Ro, skal han. Feber havde han i
Nat, og den kommer igen og bliver værre til Natten.
Skipperen skulde ogsaa have at vide, om han intet
havde snakket i Vildelse om de Skatte. Sagde han
i Gaar med den visse Død for Øjne, at han intet
vidste, siger han vel intet om i Dag.«
Melchior gik brummende sin Vej; men Steffen
havde faaet nok at tænke paa. Feber! Ja vist havde
han Feber, og Blodet bankede i den saarede Arm,
som om Forbindingen skulde sprænges. Og skulde
ban nu i Vildelse røbe sin dyre Hemmelighed . . .
nej, nej, det maatte ikke ske. Og Steffen bad en
brændende Bøn til Gud om Hjælp og Bistand.
»I faar holde Pinen ud til i Morgen, saa maa vi
se paa Saaret og kanske give et Snit, om der er
kommen Edder og Boldenskab i det, men de onde
Vædsker skal have Tid til at komme frem. — En
skulde ellers intet tro, at en Smule Fartøj kunde
holde i sligt overhandigt Vejr. Er I tidig til Davren,
skal jeg skaffe Jer noget; men det bliver Tørkost,
for der er ingen Ild paa Kabyssen for Vejrets Skyld.«
Nej Tak, Steffen skulde ikke have noget. Ak, saa
var jo det hele omsonst. Badskæren maatte ej heller
faa Nys om Guldstykket. Thi vel var han god og
omhyggelig over for ham, men havesyg som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
