Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænderne foldede foran sine Knæ og med Blikket
ufravendt rettet ud over Søen.
Men da Solen var sunket i Havet, og Mørket
hastigt bredte sig over Vand og Land, medens Stjærnerne
tændtes funklende og straalende paa den dybe blaa
Himmel, kom Steffen til at tænke paa den lyse
Sommeraften ved Kilden og paa Gertruds Øjne. Og
saa saa’ han Jørgen Iversens alvorlige Blik, og hans
Taarer vældede frem.
En Haand strøg sagte og let over hans Pande.
»I er god imod mig,« sagde han hulkende. »Jeg
vil forskylde Jer al min Tid. Hvad hedder I?«
»Sara,« svarede den stille Kvinde med en dyb,
fremmed Klang i Stemmen. »Men græd nu intet.
Gud er stor; han hjælper nu og alle Dage.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
