Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ak, ja!« sukkede StefTen.
»Naa, græd ikke, græd ikke, mijn Jongen!« Og
med et stort tærnet Tørklæde tørrede hun Steffens
Taarer bort. »Naa og saa den?«
Med et Hovedkast saa’ hun hen til Sara.
»Det bliver langt og bedrøveligt at berette,« sagde
Steffen. »Men hun og jeg følges ad.« Og han greb
Saras Haand for at give Vægt til sine Ord.
»Det var skønt, saa glider Tiden med det. —
Mar’chen, Skamler, dit Tossedyr, Skamler! Hvor
tidt skal jeg sige det?«
Mar’chen forsvandt og viste sig straks efter med
et Par lave Bænke.
»Skønt! Det siger I ej, naar I har hørt vor
Beretning til Ende,« sagde Steffen, idet han og Sara
satte sig.
»Ikke det, mijn Jongen! Kan hænde, I har Ret —
men det giver sig i Enden ligesom Rebslagerens Hamp.
Bryd Jer intet om, hvad jeg siger, — jeg er en
gammel Bavian. Vent lidt, har I mer at gøre i Land?«
Nej, ikke det mindste.
»Cornelius Janssen!« raabte den gode Dame.
»Cornelius Janssen! Hvor i Helvede er Skipperen
nu? — Mar’chen, spring ud til Skipperen og sig
ham, at vi kan gerne lette og gaa Sejl. Men sig
ham, at jeg vil have det Anker hjem i en Svup. —
Sidst gik de Karle og drev, saa jeg selv maatte ud
m
at vække dem. Uden Mar’chen og mig kom vi aldrig
ud til Mynheer van Straten, skal jeg sige os. Aldrig!
Naa, tag saa fat!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
