Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den var jeg nu intet saadant Skabilkenhoved, som
jeg er nu, — I behøver intet at vende det Hvide ud
af Øjnene, Skipper Cornelius! — men I skulde set
Ursula, Børnlille, saa rød og hvid, og saa buttet og
rund og hverken surøjet eller klatøjet, men med et
Haar; det var . . . det var gyldent, var det, og saa
langt, at hun kunde træde paa det. Det var den
dejligste Guds Skabning af et Fruentimmer, der nogen
Sinde er kommet fra Gelderland; for der hørte hun
hjemme. Naa, vi kom lykkelig og vel herud, og min
Mannetje havde lavet det nok saa godt. Og et
Herreliv var det, for dengang var de Sorte intet saa
modvillige, som de er nu, og vi sendte det ene Skib
hjem efter det andet med Tobak og Sukker og
Ingefær og Bomuld og Citroner. Nu er det jo Sukker,
det meste der gaar hjem, og det giver, Gud ske Tak,
ogsaa gode Penge.
Saa var det et Aars Tid efter, at en god Ven skrev
til os fra Curacao, et andet af vore Eylande, der
ligger længer mod Syd, om vi intet vilde komine did
og lægge et Handelshus an der. Thi Mynheer van
Stråtens Navn er saa godt som Guld herude, og de vilde
gerne have en fornuftig og ærlig Mand derned, som
vidste vel at omgaas med Sukkerplantning og
Sukkermøller og andet deslige. Men han kunde intet paa
de Tider absentere sig fra Stedet, og saasom han
sagde, at jeg var lige saa erfaren i sligt som han, saa
bad han mig at rejse did og se, hvad Lejlighed der
kunde være til Handel og Sejlads for os. Og skulde
jeg da tage Ursula med, der var til Tider af et me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
