Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da han saa’, at jeg var uskadt, styrtede han hen imod
mig med sin Kniv i Haanden. Jeg greb i Tasken
efter min PufTert, men det gjordes intet nødigt; thi
inden han kom den halve Vej, sprang En ovre fra
det andet Fartøj ind paa Dækket, — jeg er aldrig i
mit Liv bleven saa sælsomt til Mode, thi man skulde
tro, at det var ham selv, der sprang ind paa Dækket,
de var hinanden saa lig som to Draaber Vand.
»Balthasar!« raabte den anden, smed sin Kortelas og
greb ham med baade Hænder, løftede ham, saa let
som en Elefant løfter et Barn, ret op i Vejret og
kastede ham ned paa Dækket. Fraaden stod
Balthasar om Munden; han var mere lig et Vilddyr end et
Menneske og sparkede om sig med Fødderne, mens
han søgte at faa fat paa sin Kniv, som den anden
havde slaaet fra ham.
»Stille, eller jeg skal knække alle Ledemod i Dig!«
sagde den anden. Hans Stemme lød, trods Vreden,
saa sær sørgmodig. »At skulle finde sin eneste
Broder, sin Tvillingbroder tilmed, som Fredløs og
Uger-ningsmand! Kan Du intet dy Dig — aa, Du vil
bide, din Dyvel, — nu jeg kender Dig igen fra dine
Drengedage. Saa faar jeg pynte Dig med et Par
Haandstrimler.«
Vor Hjælpermand holdt med den ene Haand
Balthasar fast som i en Skruestik med begge hans Arme
paa Ryggen, og med den anden bandt han Hænder
og Fødder sammen paa ham med Flaglinen, der laa
paa Dækket.
»Du faar takke Dig selv for Gensynet,« sagde han
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
