Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Bring ham ned og hold god Vagt,« raahte Jørgen
Iversen. »Han er glat som en Aal, — pas paa, han
intet smutter Jer af Hænde.«
»Han havde alt begyndt at sulte os,« sagde jeg,
jeg led ikke godt, at Ursula saa hurtigt havde sagt
god for den Kæltring; jeg tænkte mit, da jeg saa
hende se saa sær sløret ud af Øjnene. »Og jeg ved
nok, hvad Boucanirerne mener med den Artighed, den
er intet af det gode. I kom saa vist i den rette Stund,
og al den Tak, som min Husbond, Mynheer Joost
van Straten og jeg kan yde, skal være Jer lige saa vis,
som dette Haandslag«.
»Jeg kender jer Husbond og har Ladning til ham,
men hvor kommer I her?«
Saa maatte vi berette, hvordan alt var tilgaaet,
og imens kom der Folk om Bord fra »Engelen«, som
hans Fartøj hed. Jørgen Iversen blev om Bord hos
os, og begge Skibe fulgtes ad. Men da vi fortalte,
hvordan vi havde sendt Monkey op at vinke til
Fatter, saa lo han hel lystigt og kaldte Dyret hen til
sig fra Kobryggen, hvor den sad og lyskede sig, og
gav ham Sukker.
Men da vi satte vort Anker inde under St.
Eusta-tius, var Balthasar forsvundet. Jeg ved til denne
Dag endnu intet, om Jørgen Iversen selv har ladet
ham slippe, eller hvordan han kom bort.
Nu, kort at berette, Mynheer van Straten blev
snart gode Venner med Jørgen Iversen, som fik nok
at sejle med fra vore Huse i Holland ud paa Øerne
og tjente gode Penge. Saa var han hjemme i Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
