Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende, og bagefter fik hun ind at laksere paa; det
skulde jeg tro var den rette Lægedom for saadant
Hjernespind; for da hun kom op igen, var hun glad
og frisk. Og var det end intet som tilforn, saa var
der dog stor Forbedring.
Ja, og saa kommer vi til den bedrøvelige Ende
paa Historien. Mynheer van Straten havde, for at
forlyste sin Søster, Aaret efter sin Rejse ladet bygge
en liden Baad til hende med store trekantede Sejl
som de tyrkiske Galejer. Den var malet himmelblaa
med forgyldt Kant og Silketæpper og saa fin, som
var den gjort til en Prinsesse. Og med den sejlede
liun og hendes Legesøstre, der alle var i en Alder af
16—18 Aar, inde imellem Holmene. Uden for maatte
de intet komme. Og saa legede de den gamle Fabel
om Sante Ursula og hendes Jomfruer og vandt selv
Sejlene op og sang saa yndeligt, at det var en Lyst
at høre. Og Ursula sad agter ude som en Dronning
og spillede paa sin Lut ved Siden af den, der styrede,
med sit lange gyldne Haar slaaet løst ud over
Skuldrene og i en hvid, guldbræmmet Kjortel, — det var
et herligt Skue.
Saa en Dag, som de sejlede saadan, og Vinden tog
paa at blæse noget stærkere ud fra Land, kom
pludselig en Esping roende frem fra en af Holmene, hvor
den havde ligget i Skjul. Den styrede lige ind mod
Galejen, og Ursula vender sig om og giver et Skrig fra
sig, — vi hørte det helt ind paa Land: »Deler ham,
Havmanden!« Saa greb hun Roret, og i Stedet for
at styre ind mod Land stod hun ud i aaben Sø. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
