- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
181

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thi hun er saa curieuse, at hun intet kan se os tale
til hinanden, uden hun straks skal have sin Næse
imellem. Men aldrig saa snart kommer hun stikkende,
før Faster Barbara kaster sig om i Sengen og vender
hender Rumpen.

Min hierte allerkiæreste Fader, vi haver her haft
nogle gruelige Storme, og mange Ulykker spørges fra
Søen. Gud bevare min hierte Fader i Storm og Stille,
paa Hav og Land, hvor han færdis. Kan jeg aldrig
sige eder, min allerkiæreste Fader, hvor mit Hjerte
værker, naar jeg hører Stormen pibe, — der er nu
vist intet Sted i den hele Stad, hvor den tager saa
haardt paa, som her ved Helliggæstes Kirke. Og bliver
jeg da ganske vemodelig i mine Tanker, naar jeg
tænker paa alle de Farer, min hierte Fader stedes udi.
Ellers haver det de sidste Dage været stille med
stort Snefald. Og sidder jeg helst med min Syramme
ved det lidet Vindue i mit Kammers ud til
Kirke-gaarden og ser paa Sneen, som ligger saa skønt paa
alle Træer og Buske, og tænker paa min allerkiæreste
Fader derude paa de dejlige Eylande, hvor aldrig der
er Vinter og Kulde, men evigvarendes Sommer som
i Paradisets Have — ak, om jeg kunde komme did
engang og se Palmer og Citronerne paa deres Træer og
det underlige Brødtræ, som En kan spise.

Min hierte allerkiæreste Fader kan jeg ikke
noksom takke for den lystige Papegøje og det skønne
Bur, I skænkede mig i Vaaren. Buret hænger i mit
Vindu, og Poppe er tam og kælen som en
Kattekilling og kan saa mange Ord, jeg haver lært hannem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free