Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gøre for al smelte mit Demants Hjertes Haardhed
med anden mere unyttig Tale. Hvorudover jeg lo
ham ud og bad ham komme sine Aar ihu og intet
bekymre sig 0111 mit Hjerte, saa som jeg forlængst
havde skænket det til Poppe og ej længer var Herre
derover.«
G. J.
Havde der blot ikke været den Antydning i
Gertruds Brev, at Mikkel Mus bekymrede sig om hendes
Hjerte, vilde Steffen have erklæret, at han aldrig
havde følt sig saa lyksalig i sit Liv. Men midt i
hans store Glæde stak Mikkel Mus sin spidse Næse
frem, og det var Steffen en Bedskhed uden lige. Og
saa blev han ogsaa vemodelig ved at tænke paa, at
den stakkels Gertrudlille havde siddet dér og skrevet
sit kærlige Brev længe efter, at hendes kære Faders
Hjerte havde hørt op at slaa, og saa hensank han i
stor Sørgmodighed for et Øjeblik efter atter at blive
jublende glad. Saa løb han ned og smækkede en
Kiste op, der var fuld af gamle, brogede Klæder, røde
og gule Frakker og blaa og grønne Bukser med og
uden Guldstads paa. Han slæbte det altsammen uden
for Huset og raabte til Negrene og deres Kvindfolk:
Tag væk, Børnlille! og saa blev der en saadan
Lystighed blandt de Sorte, at hans Naboer kom løbende og
spurgte, hvad der var i Vejen. Og saa sagde de, at
Steffen var syg; for bedst som han stod og lo af fuld
Hals over at se, hvor naragtigt de Sorte teede sig,
henfaldt han i den dybeste Melankoli.
Men da han om Aftenen var bleven ene, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
