Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidst i Maj satte lian sin Kod paa Stranden ved
Helsingør.
Dér laa Gæstegaarden i Bramstræde, og dér stod
Mester Simon i Døren med sin røde Hue, — det var
som en Drøm. Ingen kendte den fattige, danske
Dreng i den velstaaende, unge hollandske Købmand,
og Mester Simon anviste ham med mange Buk det
bedste Værelse, — Jørgen Iversens gamle Kammers.
Dér var den store Himmelseng, han var sprunget op
i, Bænken ved Vinduet, Blysprossernes Skygge paa
Gulvet, og Kruset, hvor Jørgen Iversen havde taget
sin Pibe, . . . Steffen sank ned paa Hyndet, lagde
Hovedet paa sin Arm paa Bordet og græd, græd ud,
syntes han selv, for første Gang.
»Intet er saa god en Trøstermand og saa besindig
en Baadgiver som en Pibe Tobak,« var et af Oude
klare’s Valgsprog. Steffen tog en Pibe fra Kruset,
stoppede den fra sin egen Pung, tændte den, lukkede
det ene Vindue op og satte sig derved.
Hvad var vel alle Vestindiens Herligheder mod
saadan en Stump dansk Have med Syring og
Guldregn imellem alt det friske Grønne og et enkelt
blomstrende Frugttræ i hele sin skære Ynde! Steffen
følte, at han var kommen hjem. Hjem! Hjem! sang
det inden i ham, og han saa’ sig rolig og glad paa
den frugtbare Plet, medens den lysblaa Bøg hvirvlede
op fra Piben.
Der faldt den ud af hans Haand og knustes mod
Tagdryppet udenfor; Steffen selv sprang op ved Vin-
Bering’ Liisberg: »Havmanden«. ]3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
