- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
196

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Skræk og af Glæde lød fra hendes Læber, og
hun sank sammen og faldt om paa Bakken med Tøj
ved hendes Side.

Der var nogle Høns, der fløj op, og en Kat, der
faldt ned, da Steffen sparkede et Par Brædder ud i
det frønnede Plankeværk og styrtede ind og løftede
den bevidstløse Gertrudlille op. Han bar hende hen
i Lysthuset og lagde hende paa Bordet, idet han
forsigtigt holdt hendes Hoved op mod sin Skulder.

Bleg var hun og hulkindet . . . »Mikkel Mus,
Mikkel Mus!« tænkte Steffen, »dette bliver haardt for
Jer at svare til! — Gertrudlille! Det er mig, Steffen,
nu skal alt blive godt, vaagn op, vaagn op!«

»Hun er daanet af Sult, det arme Kræ!« lød en
Stemme tæt ved. Det var Mester Simon, der stak
sit Hoved ind gennem Aabningen i Plankeværket oven
over sin Kones, de var begge for tykke til at faa
andet end Hovederne igennem.

»Saa skaf noget Mad, I gode Folk, men hurtigt,
og jer bedste Vin.«

Endelig kom Gertrud til sig selv igen. Steffen
fik kun et Glimt af hendes store, alvorlige Øjne; saa
fyldtes de med Taarer, hun slog sine Arme om hans
Hals, trykkede sit Ansigt ind mod hans Bryst og
græd, som om hendes Hjerte skulde briste.

»Nu maa I tage Jomfruen ned af Bordet, om vi
skal sætte Fadet her,« sagde Mester Simons Dreng,
der fik Maden langet ind gennem Plankeværket.

»Kom, Gertrudlille og sæt Jer paa Bænken —
kan I intet spise?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free