Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen i Plankeværket. Han stirrede paa Steffen
med opspilede Øjne og troede aabenbart, at han var
bleven forrykt, da han saa’ ham stige op paa
Fodstykket. Gertrudlille saa’ glad og lykkelig ud; det
var som et stort, dejligt Eventyr, det hele, og intet
kunde overraske hende mere.
Sleffens Hjerte bankede mod >Havmandens« haarde
Skikkelse, da han førte Haanden ind mellem de
tykke, blaarøde Læber. Han havde en svimlende
Følelse af at blive baaret frem, som da han sidst
havde gjort det . . . Dér var Naglehovedet, som holdt
Hovedet fast til Kroppen, og dernede i Fordybningen
. . . han kradsede med Neglen ... jo, Gud være
takket og lovet, dér laa den, han havde den imellem
sine Fingre og holdt den højt i Vejret.
Mikkel Mus saa’ paa den med aaben Mund og
vidt opspilede Øjne.
»I har intet vidst, hvilke Skatte I havde i jer
Nærhed, Mikkel Mus. Og I har ikke forstaaet at
snuse ret. Her har »Havmanden« staaet i 3 Aar
omtrent og bevaret sin Hemmelighed, og I har
skrevet til Verdens Ende for at faa at vide, hvad I kun
havde nødig at gaa ind i jer Nabos Have for at faa
Kundskab om.«
»Giv hid! giv hid!« hviskede Mikkel Mus.
»Ja, nu tænker jeg, vi beder Apotekeren være
Vidne . . . Har I jer Halvdel?«
»Ja, i en Skindpung om Halsen . . . jeg bær den
altid paa mig. — Men jeg kender alle Tegnene
udenad. Jeg har lært mig dem for længe siden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
