Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Hun saa igjen op paa ham med den
samme trætte og ligegyldige Mine som før.
»Kjør du hjem — jeg kommer bagefter
. . . Her er endnu noget at ordne . . .«
Saa lukkede hun Øjnene uden at bryde
sig om, hvad han vilde svare.
Jørgen blev arrig. Han stod lidt og
saa paa hende. Det kunde ikke nægtes:
dejlig var hun, som hun sad der i det
sparsomme Lys fra de røde Lamper. Hun
kunde danse en Nat igjennem, og naar
Festen var forbi, sad hendes Haar endnu,
som det lige var friseret, hendes Klæder,
som om hun kom lige fra Toiletspejlet, og
i hendes Ansigt var intet Spor af Varme
eller Anstrængelse. Det var en Kunst, som
de andre Damer ikke kunde lære hende af.
Duften fra hendes Klæder, Røgelsen, der
brændte i en lille Messingskaal i et Hjørne
af Stuen, og Vinen, han havde drukket, steg
Jørgen til Hovedet. Han gik hen til hende,
bøjede sig ned og kyssede hende.
»Kom nu, Madam, og lad os se at
komme hjem!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
