Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Men Jørgen Steinbach rykkede sin Stol
tæt hen til Skovrider Hansen, stirrede paa
ham med nogle underlige glubske Øjne og
hviskede ham ind i Øret:
»Jeg maa have det at vide! Er der
noget mellem min Kone og Erik? Jeg har
passet paa dem, siden han kom tilbage fra
Søsteren dernede i Rom; jeg har luret og
lyttet, men ingen Ting kunnet opdage.
Alligevel, siden den Gang ... gid Satan . . .«
Men nu foer Hansen op.
»Holdt lidt, bitte Jørgen. Vel er du
Stamhusbesidder og Kammerjunker, og jeg
kun en gammel, simpel Skovrider. Men
den Onde sylte mig — et Bæst er du, og
Gud forlade de syndefulde Mennesker, der
flk dig splejset sammen med den dejlige
Kone; thi hun var meget, meget for god til
dig. Klø skulde du ha’e, baade du og Karen
Sjællænder og den fordrukne Dyredoktor,
og saa sandt som der en evig Retfærdighed
til, du ligger, som du har redet! Kun saa
meget vil jeg endnu sige dig, at du faar
ikke Lov til at tale ondt 0111 Erik! Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
