- Project Runeberg -  Fruen paa Havreholm. En Herregaardsroman /
77

(1899) [MARC] Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

Derhen listede han sig og satte sig til
Ro ved Gjærdet, stille og lydløst, medens
han ventede paa Solens Opgang.

Om Morgenen er Skoven fuld af
underlige Lyde: det vaagnende Dyreliv. Det er
Smaafuglene, der begynde at røre sig i
Buskene, Uglen, der drager til Hvile, og
Kragerne, der flyve op for at begynde deres
Dagsgjerning i Bøndergaardenes Møddinger
og Brakmarker.

Mikkel sniger sig hjem, og Raavildtet
kigger ud af Tykningerne for at spise
Frokost paa Skovengene og Markerne tæt ud
for Skoven.

Det lysner. Først langsomt, men saa
bliver det næsten pludselig helt lyst. Den
graa Morgenhimmel bliver lyseblaa; i den
østlige Synskreds voxer Farverne i Styrke,
og Dugdraaberne glimter i Græs og Buske.
Over Marken begynder Morgentaagen at
lægge sig som et lyst, fint Slør, og i det
Fjærne klinger Hanegal og lyder Køernes
Brølen efter Morgenmalkningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havreholm/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free