Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
baaret sig ad. Han saa mørkt ned for sig.
»Jeg er et Asen. Men du maa undskylde
mig; jeg ved ikke selv, hvorledes jeg har
det . . . Det rider mig som en Mare ved
Nattetid, dette usalige Forhold, som jeg ikke
har havt Kraft til at bryde, men som maa
og skal brydes . . .
Du, som er saa sikker og stærk — du
ved ikke, hvad det vil sige at føie sig bunden
paa Hænder og Fødder. Jeg føler det
undertiden, som om mit Hoved skulde sprænges.
Jeg kan ikke gjøre det forbi. Jeg elsker
ikke denne Kvinde; jeg har maaske aldrig
elsket hende. Hun kastede sig i mine Arme,
fordi hun følte sig jaget og saaret. Jeg ansaa
det for min Pligt at beskytte hende — og
hun spændte mig i sine Garn og tog mine
Sanser fangen i en Rus, der døvede min
Forstand. Jeg syntes en Tid, at det var
Lykke. Jeg troede paa Rusen. Saa gik
Tiden, og jeg vaagnede. Forholdet var
kommet ligesom i hverdagsagtige Folder.
Baandene snærede i Grunden ikke, og stadig
troede jeg, at det kun beroede paa mig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
