Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Erik blev staaende alene oppe paa Pynten.
Solen gik ned bag Trætoppene paa den anden
Side Dalby Sø. Nu var alle Skyerne
mørke-graa — kun i den vestlige Horisont strakte
sig et rødgyldent Bælte, Gjenskinnet af Solen,
der havde gjemt sig bag Skovbrynet.
Fra Strandvængerne lød Fasanernes
Skogren, idet de gik til Ro i Trætoppene,
og derimellem blandede sig en enkelt
Skovskades skarpe Skrig.
Erik vendte sig om og gik hjem efter.
Inde paa Hovmarken, firsindstyve Alen
fra ham, ved Hjørnet af Storskoven, stod
en prægtig Buk, fuldt fejet trods den
tidlige Aarstid. Den lagde ikke Mærke til
ham. Han glemte alle sine Tanker. Nu var
han Jæger, kun Jæger. Han kastede
Büchs-flinten ned fra sin Skulder. Saa fløjtede
han skarpt og bestemt.
Bukken løftede Hovedet, og Skuddet
knaldede. Den faldt i Knaldet.–—
Samme Aften kjørte Erik over til
Knud-strup.
Fruen paa Havreholm.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
