Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Vildtet fældede sin gyldenrøde
Sommerdragt, og under denne viste sig Vinterens
mørke Pels, der beskyttede ved at smelte
sammen med Stammernes og Løvets Farve.
— Lissy gik op imod Strandvængerne,
tværs over Baastrups Nørremark, der
grænsede op til Havreholms Jorder.
Paa Baastrup var der tomt og stille.
Erik havde holdt Bryllup med Sophie, og
nu var de rejst sydpaa.
Hun følte sig noget ensom uden
Naboerne. Jørgen var altid ude efter Høns; han
blev borte flere Dage ad Gangen, og for
Øjeblikket var han rejst over til en
Slægtning paa Fyen for at skyde Harer paa
Smaa-øerne.
I Løvfaldstiden stemmes Sindet til Alvor,
Tankerne blive sørgmodige, Livet føles
tungere og Døden nærmere — især af den, som
er ensom.
Vinden strøg ind imellem Trætoppene,
og de gulnede Blade hvirvledes først som
Fnug lidt op ad, men dalede derpaa hurtig
ned mod Jorden og lagde sig i smaa Hobe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
