Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
den anden Kæmpe fulgte dem med
Opbydelse af sine sidste Kræfter.
Der gik et Sæt gjennem Lissy. Skuddet,
Flugten og Hjortens Fald uden Dødskamp
— alt var forløben i faa Sekunder.
Død i Sejrens Øjeblik, da Lønnen var
den sikker — død i sin fulde Kraft og i sine
stolteste Tanker. Hun pressede Haanden
mod sit Bryst:
»Saadan kunde jeg ønske mig Døden!«
Solen var gaaet ned, og det var alt det,
hun kunde kjende Jægeren, der sprang frem
fra Skoven for at gaa hen til det faldne
Vildt.
Det var Winterfeldt.
Lissys første Tanke var at smutte bort,
ikke vise sig for ham; men saa følte liun
sig usikker; det var maaske dog alligevel
bedst at faa Følgeskab.
Krisen var overstaaet; hendes Hjærte slog
roligt. Hun strøg sig med Haanden over
Panden som for at jage de sidste, tunge
Tanker bort og gik saa frem over Marken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
