Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Winterfeldt standsede. Hjorten var
forendt; han havde strax set, at den havde
Bladskud. Skytten kom løbende efter ham;
han gav ham sine Ordrer og gik derpaa
hurtigt Lissy i Møde.
»Hvor kunde De gjøre det!« sagde hun.
»Hvorfor skød De ikke den besejrede?«
»Fordi jeg ikke selv kunde ønske mig
en smukkere Død end Døden som
Sejrherre,« svarede han.
Det slog hende, at de havde havt den
samme Tanke. Hun gav ham Haanden.
»Det er sjældent at se Dem paa disse
Kanter. De svigter Deres Løfte til mig fra
i Sommer . . .«
»Jeg havde lovet Erik at skyde en
Hjort, og jeg har adskillige Gange kjørt
forgæves. Endelig i Aften hørte jeg Kalden
og skyndte mig herned — lige tidsnok.«
De havde nærmet sig det faldne Dyr.
Winterfeldt talte Enderne — tolv.
»En god Tolvender!« Han tog om
Geviret og løftede Dyrets Hoved i Vejret.
Øjnene var brustne, og Tungen hængte ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
