Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
»Det er underligt nok,« bemærkede
Winterfeldt. »I Venedig er det altid
Maaneskin. Jeg har aldrig hørt San Marco nævne
uden i Forbindelse med Fuldmaane, og
kuriøst nok har jeg selv set den to Gange i
det herligste Maaneskin . . .«
»Skal De ikke se den tredie Gang i
Selskab — ligesom Erik . . .«
Hun standsede pludselig, lidt flov over
den fade Bemærkning.
Winterfeldt saå op og rystede paa Hovedet.
»Min Tid er ikke inde endnu . . .«
»De vil maaske kæmpe for Deres
Hjær-tenskjær som Hjorten derhenne . . .« Hendes
A
egen Tanke randt hende i Hu.
Han forstod hende ikke.
»Kæmpe — hvad mener De?«
»Aa, intet . . . det var en Tanke, der
kom, da jeg stod og betragtede Kampen,
som De afgjorde saa bråt.«
»Saå De ogsaa Kampen? . . . Jeg kunde
ikke skyde strax. Jeg stod længe og glædede
mig ved det sjældne Syn. Jeg glemte næsten
min Jægernatur, og det er Bevis paa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
