Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
nede sig op til Frygt og knugende
Anelser. Og Dagen gik og Natten og flere Dage
og Nætter.
Nu følte hun Vrede, en bitter, kogende
Vrede, fordi han havde sveget sit Løfte —
et Løfte, som ikke var givet i Ord, men i
Gjerning. Men endnu kunde hun ikke tro
det, og Vreden skiftede med Haab.
Jørgen kom hjem, og al Ting gik
tilsyneladende sin sædvanlige Gang paa
Havreholm. Kun syntes alle, at Lissy var bleven
saa underlig nervøs og urolig. Hun vilde
ikke se nogen, tog ingen Steder hen og
nægtede sig hjemme.
Saaledes gik Efteraaret.
Trods Kulden og Blæsten sad hun ofte
oppe paa Pynten og stirrede ud over Havet,
hvor Bølgerne rullede frem med
skum-klædte Kamme under Larm og Brusen, steg
og sank og slyngedes ind mod Stranden for
atter at vige tilbage, efterladende sydende
Skumhvirvler, der brødes med nye Bølger,
der ustandselig rullede ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
