Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
ondt i at tale om Tingene, som de er, og
vi er da allesammen konfirmerede!«
»Ja vist saa,« bemærkede Erik. »Men
din Kone mente vel, at det var rigtigst, af
Hensyn til Sophie, at tale saa lidt om
Fortiden som muligt. Folk har sladret saa
meget, men Sophie hører heldigvis til dem,
der aldrig lytter til Folkesnak; saa for hendes
Skyld kan de sladre, saa meget de vil.
Hvilket er noget, jeg sætter stor Pris paa.
Hun holder af Lissy — jeg vil just ikke
sige, jeg er saa overordentlig glad for det;
men . . .«
»Ikke det!« sagde Winterfeldt i en lidt
skarp Tone. »Du maatte dog ønske, at din
Kone altid havde saa god Omgang. Liss}r
er en Perle. Nu er hun syg, og hun
gjennemgaar en Krise, som de færreste Kvinder
slipper for. Men hendes Natur er ædel og god.
Og du, kjære Erik — ja, her mellem gode
Venner tør jeg vel sige dig det — du skulde
være den sidste til at dadle hende . . .«
»Tys! Ikke saa hidsig, lille
Winterfeldt!« tyssede Kammerherren. Han saå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
