Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
baade frem og tilbage, og have aabent Øje
for det Ansvar, man paatager sig . . .«
»Vil De dermed sige, det er min Skyld,
at Lissy er ulykkelig?« — Tante Parsberg
talte i en lidt fortrydelig Tone.
»Nej, kjære Tante; det mener jeg just
ikke; jeg bebrejder Dem ikke noget.
Naturligvis har De handlet i god Tro og efter de
bedste Indskydelser. Nu kan De i hvert
Fald intet gjøre . . . var det derfor ikke
bedst og rimeligst at holde sig helt
udenfor den Sag?«
»Saadan er det med jer Mandfolk!« sagde
Kammerherreinden og saå ærgerlig ud. »Vi
stakkels Koner skal have Skylden for jeres
Vildskab og Dumheder! Det har man for
sin Villighed. Men godt Ord igjen, Alfred;
jeg skal ikke mere blande mig deri . . .«
Paa Hjemvejen sad Tante Parsberg længe
og tænkte paa Winterfeldts underlige
Optræden. Og omsider brød hun Tavsheden:
»Hør en Gang, Julius,« begyndte hun,
»jeg kan ikke blive klog paa Alfred og Lissy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
