Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
der havde hjulpet, og ikke alt det
Gift-blanderi, de havde fyldt i hende. — Børnene,
Preben og Jørgen, kyssede deres Moder paa
Haanden og saå meget artige og renvaskede
ud, men en lille Smule forskræmte, som
Winterfeldt en Gang havde bemærket; de
var saa temmelig overladte til sig selv.
Lissy gik omkring i Stuerne med en
underlig Følelse af, at det var mange, mange
Aar siden, hun havde færdedes paa dette
Sted. Hver Ting: hendes Bogskab, hendes
Sybord, hendes Klaver, stod paa den gamle
Plads, men det var ligesom helt nyt for
hende, eller som om det vakte Erindringer
fra en saare fjærn Tid. Hun følte sig mat
og svag efter det lange Sengeleje, og ofte
maatte hun sætte sig ned for at hvile sig.
Saa kom Preben eller lille Jørgen hen og
tog frygtsomt hendes Haand, og hun kyssede
dem paa Panden, smilede til dem, og de
fulgte hende fra Stue til Stue, indtil hun
strax efter igjen blev saa træt, at hun maatte
sætte sig ved Vinduet og se ud over det
hvide, vinterklædte Landskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
