Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Kammerherren kyssede sin Kones Haand
og vendte sig om og nikkede til hende, inden
han forlod Stuen. Siden deres Ægteskabs
første Dage havde den lille Kammerherre
ikke næret saa ømme Følelser for sin Hustru
som nu, da hun var syg, og han frygtede
for at miste hende.
Tante Parsberg havde givet Lissy et
Vink om at sætte sig paa en Stol ved hendes
Seng, og den Haand, som Lissy havde rakt
hende til Goddag, holdt hun endnu mellem
sine store, kraftige Dragonhænder.
»Tak, fordi du kom, Barn!«
Hun saå længe paa Lissy, der havde
bøjet Hovedet ned mod Tæppet paa hendes
Seng, og hun saå paa hende, som om hun
vilde gjætte sig til alle de Tanker og
Følelser, der havde rørt sig i den unge
Kvindes Hjærte i de Maaneder, hvor de
ikke havde set hinanden. Saa begyndte hun
pludselig at stryge sin store Haand hen
over Lissys gyldenbrune Haar og klappe
det ganske varsomt og sagte. Lissy saå
uvilkaarlig op ved det uventede Kjærtegn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
