Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
og hun lagde Mærke til, at Tante Parsberg
havde Taarer i Øjnene.
Det store, svære Kvindemenneskes
Ømhed — en Følsomhed, der ellers var Tante
Parsbergs mandhaftige Natur saa fremmed —
gjorde et sært, betagende Indtryk paa Lissy.
Hun bøjede Hovedet endnu længere ned
mod Sengens hvide Tæpper, og for første
Gang i de lange Maaneder brast hun i
Graad.
»Stakkels, stakkels lille Lissy,« sagde
Tante Parsberg, »var det min Skyld, fordi
jeg fik dig gift med Jørgen, skjønt han dog
siden hen har skikket sig nogenlunde
ordentligt . . . Der var En, som sagde til mig, at
jeg havde Ansvaret, og nu, i de Nætter, da
jeg var rigtig syg, laa jeg og tænkte paa det
og kunde ikke falde til Ro. Saa syntes jeg,
jeg maatte tale med dig, Lissy, for det
Tilfældes Skyld, at jeg skulde himle ... Er
det min Skyld, Lissy? . . .«
Lissy rystede paa Hovedet og blev bare
ved at græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
