- Project Runeberg -  O. T. /
38

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^8

J det Samme gik Døren op, og Vilhelm ftod
foran ham.

„Hvorledes er det med Dem, Thostrnp.^" sagde
han. „Vi ere jo Venner søm før^" han vilde række
ham Haanden. Ottø trak sin tilbage. „Jeg har Jntet
gjort, der saaledes kunde fornærme Dem!" sagde
Vil-helm, „det Hele var en Spøg! giv mig Deres Haand,
og vi tale ikke mere derom!"

„Den jeg hader, rækker jeg aldrig min Haand!"
svarede Otto, og hans Læber vare hvide som hans
Kinder.

„Det er anden Gang i Dag, De siger disse Ord!"
ndbrød Vilhelm, øg Blodet steg ham op i Ansigtet.
„Vi vare Venner, hvorfor kunne vi ikke være det længer^
Har man bagtalt mig for Dem^ Hvad har man paaløiet
mig^ Siig mig det ærligt, og jeg skal kunne
før-fvare mig!"

„De maa skydes med mig!" sagde Ottø, øg hans
Blik blev mørkere. Vilhelm taug, der var et Øieblik
stille. Ottø undertrykkede et dybt Suk. Endelig brød
Vilhelm Tansheden øg sagde med alvorlig, bevæget
Stemme: „Jeg har megen Letsindighed, spøger saa
øste øg griber Alt fra den morsomme Side; men derfor
har jeg dog Hjerte og Følelfe. De maa have erkjendt,
hvor kjær De var mig frem før de fleste Andre. De
er det endnu, skjøndt De førnærmer mig. J dette
Øieblik er Deres Blød i Bevægelse, De vil ikke nu,
men om nogle Dage, selv bedst erkjende, hvo af os der
er den Fornærmende. De førlanger, jeg skal skydes med
Dem; jeg ml det, dersøm Deres ^Ere behøver denne
Opreisning; men De maa give mig en antagelig Grund,
jeg vil oide, hvørfør vi sætte Livet paa Spil. Lad
nøgle Dage gaae hen, overvei Alt med Deres Forstand
og Hjerte! endnu oil det beroe paa Dem selv, om vi
skulle blive Venner som før. Farvel!^ Vilhelm gik.

Ethvert af hans Ord var trængt til Ottos
Hjerte. Et Øieblik ftød han taus øg indesluttet, da
skiælvede uoilkaarligt hans Lemmer, Taarerne strømmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free