Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendte sig meget venligt mod Sophie. ,,Jh, Gud,
Frø-ken," udbrød huu, „hvor Solen er saldet paa Deres
Næse! det seer fælt ud! kjører De ikke med Slør^ De,
søm ellers seer saa godt ud!"
Otto var heude sremmed, han slap sor
Ubehagelig-heder. Hele Dagen skulde de tilbringe her, meente hun;
men Mama talte om at være hjemme igjen til Middag.
„Det bliver der ikke noget af!" sagde Jakoba.
„Jeg har ventet Dem, og nu have vi lavet Mad og
gjort Anstalter; al den Uleilighed ville vi ikke haoe sor
ingen Ting. Den aparte Mad er sor Deres Skyld, og
saa skal De ogsaa spise den!" Dette blev imidlertid sagt
i en saa godmodig Tone, at selv en Fremmed vilde ikke
være blevet fornærmet derved. Kammerjuukereu var ude
i Markeu at see til sin Hør, han vilde snart komme
til-bage. Junker Vilhelm kuude imidlertid søre Hr.
Thø-strup om; „hau havde jo ikke Andet at bestille!" sagde
hun.
Jngen as dem maatte imidlertid være i Dagligstuen,
der var saa trist ! Væggene vare ogsaa en^nu fra gammel
Tid betrukue med sortmalet Kalveskiud, hvorpaa vare
astrykte sorgyldte Blomster; uei, de skulde iud i Salen,
der var moderniseret, siden Frnen sidst var her. Den
gamle Kamin med det ndskaarme Træværk var skaffet bort
og en smuk Flisekakkelovn sat der i Stedet. Væggene
havde faaet nye Betræk fra Paris: alle denne Byes
smnkkeste Bygninger havde man at see paa, Notre Dame,
Saint Snlpice og Tnilerierne. Lange rode Gardiner,
kastede over sorgyldte Stokke, hang om de hoie Vindner.
Alt dette blev benndret.
„Jeg holder dog mere as den antike Dagligstue,"
sagde Sophie, „den gamle Kamin og det Kulveskinds
Vetræk; man lever ordentligt ind i Riddertiden!"
„Ja, De har nn altid været lidt fjantet af Dem!"
sagde Jakoba, og sormildede sin Tale med et Smiil
og et Haandtryk. „Nei, Salen her liver mere op! ak!"
udbrød huu i det Samme, „der har Tiue uu sat sin
Syæske i Vinduet! det er en Uørden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
