- Project Runeberg -  O. T. /
82

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Tjeuestetyendet kyssede dett unge Herre paa Haanden
og Kjolen; han vilde forhindre det, den gantle Pige græd.
Otto traadte ind i Stuen ; her havde Liget staaet, derfor
vare flere af Meublerue tagne bort, og Tomheden blev
mere gribende. De lange hvide Sørgegardiner flagrede
i Blæsten fra de aabne Vindner. R øsa lie førte ham
ved Haanden ind i det lille Søvekammer, hvør
Bedste-faderen var død ; her stød Alt endnu, søm før, det støre
Bogskab med Glasdørene før, hvorinde den aandelige
Skat gjemtes ; wieland og Fielding, Millots
Verdens-hiftorie og von der Hagens Narrenbuch rangerede her
øverst, de havde været den gamle Herres meest læste
Bøger. Men der var øgsaa Ottøs første Sjælesøde,
Albertns Jnlins, den engelske Spectatør øg Emalds
Skrifter. Paa Væggen hang Piber, Pistoler og en stor
gammel Sabel, Bedstefaderen engang havde baaret. Paa
Bordet, under Speilet, stod et Timeglas; det var
nd-rnndet. Rosalie pegede paa Sengen. „Der døde han,
mellem Sex øg Syv øm Aftenen. Han var kun tre Dage
syg; de to sidste vare med vilde Feberphautasier ! hau
reiste sig i Sengen og rystede Stolperne; jeg maatte
lade to stærke Karle vaage hos ham. „Til Hest! til
Hest!" sagde han, „Kanonerne srentad!" det var Krig
og Slag, hans Hjerne drømte øm. Ogsaa Deres salig
Fader talte han om! haardt og bittert! hvert Ord var
et Knivshug; han var, som i Livet, haard imod ham!"

„Og Karlene knnde forstaae hans Tale^" spurgte
Otto med rynket Bryn.

„Nei, det var mørke Ord sør den Uindviede, øg
havde der været Mening i, de havde trøet, det var as
Sygdømmen, han talte. „Der staaer Moderen med de
to Børn! den ene skal hugge tud i Flankerne, bringe
mig ^Ere øg Glæde. Møder øg Datter kjender jeg ikke!^
det var Alt, hvad jeg hørte ham sige øm Dem, Deres
Møder øg Søster. Tredie Dags Middag var Feberen
forbi; den stærke, mørke Mand var svag øg mild søm et
Barn; jeg sad ved hans Seng. Havde jeg døg Ottø
her, sagde han; jeg har været haardt angrebet, R øsa lie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free