- Project Runeberg -  O. T. /
84

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1^6

Kjødet kun gjenfødes i Græs øg Orme, Sjælen taber fig
i Luftens Strømme. Vi skulle være uvidende derøm,
evigt skulle vi søve. Evigt." Ottø knugede Panden øp
mød Vindneskarmen, hans Arme sank matte ned. „Møder!
stakkels Møder! Du vandt ved Døden, selv øm den kun
er en evig Søvn uden Drømme! kørt have vi kun
at leve, øg dele døg Levedagene med Søvnen! mit Legeme
længes ester denne kørte Død! jeg vil søve! søve søm
alle Mine. De vaagne ikke!" Han kastede sig paa Sengen;
den kølde Lnftning fra Havet vistede gjennem det aabne
Vindue. Det udmattede Legeme seirede, det sank i den
dødlignende Søvn, mens den tvivlende Sjæl, altid
vir-kende, fødte levende Drømme.

^itt kk^rk^k besett ditttkk mi^ de^ ^etts^,
^reib^ daltitt atts dett bagett der
^ttdto^ ges^kettderk atts ttttd ttieder,
uttd tr^ke er eitt ^le^et^ ^rkitt ers^k,
^ebudek vott ^^tamm ttttd sk^ettdett ^oor,
ut^d der Bertt^esttttg grkitui^em ^oder,
^ttsk et^ ^ttttd^ ttttd rttderk dratts ^itt^
uttd beskeigk^ — ttttd stt^kk ttttd sittkk ^
uttd tvtrd tti^k ttte^t ^ese^tt.

Da^ ^otdtte Bue^ vott ^rttt^r^.

Den gamle R øsa lie skjenkede Casfe, da Ottø øm
Mørgenen køm ned til hende. Stille Rø øg Hengivenhed
i Gud laae i hendes milde Ansigt. Ottø var bleg, meer
end sædvanligt; men han var smukkere, end R øsa lie
havde seet ham; eet Aar havde gjørt ham ældre øg
man-digere, det fine Duun krusede sig til Skjæg øm Kiudeu,
Mandens Alvør laae i det Oie, hvøri hun ved Afskeden
saae kun det medsødte melankølske Blik. Med et Slags
Velbehag betragtede huu det smukke sørgmodige Ansigt,
øg med inderlig Kjærlighed rakte huu ham Haanden.

„Her staaer din Støl, Ottø, øg dine Køpper. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free