Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
^af^ fortet grov var gammetdag^,
bedre ^ begsorte.
^Dett Dober bar vet samme ^tag^,
Da t^t ^aa ^orde^ t^rte^.
Bo^e.
Jkke blot om Ottos Anliggender, men om Staden
derovre, som Præsten, ^^ ^^^ kaldte Kjøbenhavn,
var det, han vilde tale. Kuu eengang øm Ugen kom
„Viborg Samler" til ham, og de kjøbenhavnske Blade
brngte en heel Maaned til at gaae Omgang. „Man
vilde gjerne sølge med Tiderne!" sagde ^han.
Jgaar, paa Bedstesaders Begravelses - Dag , havde
han ikke sundet det passende at tilfredsstille sin Trang,
høre den kjære Otto sortælle om „Staden," men i
Dag, meente han, lod det fig godt gjøre, og dersor havde
han ikke oppebiet hans Besøg, men vilde selv aslægge et.
„Du ^har da seet vør gode Kongen" var det Første,
han spnrgte om. „Herren velsigne den Salvede! l^an er
dog rask og rørig endnu, som altid, min gode Kong
Frederik!" Og nu maatte han sortælle et Træk, der
havde ^hans Hjerte, og sont ^han syntes sortjente Plads i
Historiens Aarbøger. Det var passeret nu sidste Gaug,
Kongen var i Jylland; ^han havde jo reist om i Landet
og paa Vestkysten. Da Kongen forlod et Vertshnus,
var den gamle Koue der løbet ester l^am og havde bedet
Fader endelig skrive sit Navn med Kridt paa Bjelken til
Antindelse om sig. De sornemme Herrer havde ikke villet
lade leende komme srem; men hnn trak Kongen i Kjolen,
og da ^han hørte, l^vad hun vilde, havde han nikket saa
venligt øg sagt: „grumme gjerne!" var saa gaaet tilbage
og ^havde skrevet Navnet paa Bjelken. Taarene kom den
gamle Mand i Oinene, han græd og bad sor fin Konge.
Nu spurgte hau om det gamle Træ i Regentsgaarden og
talte derpaa om Nyerup og Abrahamson; dem havde
han kjendt i fine Studeuterdage.
Det blev i Grunden ham selv, som fortalte; ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
