Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dine grønne Græsgange har Dn her Lynghede, før dine
Bjerge lave Sandklitter!"
^ „Paa Jurabjergene findes øgsaa Lyng," sagde
R øs ali e. „Lyngen her paa Heden minder mig tidt øm
Hjemmet paa Jnra. Der er øgsaa køldt, i August kan
der salde Snee. Granskøvene ere ganske puddrede
der-med!"
„Jeg elsker Schweits, søm jeg aldrig saae; din
Førtælling har givet mig et Billede af den maleriske
Størhed, Bjerglandet eier. Jeg har en Plan, Røsal.ie!
jeg veed, at Hjemvee aldrig uddøer i Bjergbøens Hjerte!
jeg husker uøk, hvør dit Oie funklede, naar Dn førtalte
øm Vandringen til Le Løele øg Neus^hatel, selv
søm Dreng var det, søm jeg ved diue Ord sølte den lette
Bjerglust. Jeg kjørte med Dig paa den svimlende Vei,
hvør Skøvene under øs laae søm Kurtøsselagre; hvad
der neden fra steg, søm en Røg sra Kulbrænderens Baal,
var en Sky i Luften! jeg saae Alpekjæden, søm
svøm-mende Skybjerge, nederst Taage, øverst mørke Skikkelser
med skinnende Gletscher!"
„Ja, Ottø!" sagde Røsalie, øg hendes Oine fik
uugdømmelig Jld, „saaledes staaer Alperækken, naar man
kjører sra Le Løcle ned til Neus^hatel. Saaledes
saae jeg dett der, da jeg sidste Gang kjørte ned fra Jura.
Det var i August. Løvtræerne støde gule øg røde mellem
de mørke Graner; Berberisser øg Hyben vøxte mellem
de støre Bregner. Alperne laae saa smukt belyste, Føden
var ^himmelblaa, Tøppen sneehvid i det klare Sølskin.
Jeg var veemødig stemt, jeg gik jø sra mine Bjerge! jeg
har øgsaa været ung, Ottø!" sagde huu øg smilte
vee-mødig. „Neuschatellersøeu nede under mig var saa blik^
stille; eu lille Baad med hvide Seil flød, søm en Svane,
paa Fladen. Paa Veien, hvør vi kjørte, sløge Bønderne
Kastanier ned; Vinen hattg i støre, sørte Druer. Hvør
sligt et Jndtryk kan sæste sig i Sjælen! det er nu fem
øg tredive Aar siden, øg jeg seer enduu Baadeu med
de hvide Seil, de høie Alper øg de sørte Drtter!"
„Du skal see dit S^hmeits igjen, Røsalie!" udbrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
