Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto, „høre Køernes Klokker paa de grønne Enge. Dn
skal igjen gaae til Capellet i Franche Cømt^, besøge
Vennerne ved Le Løele, see den underjordiske Mølle
øg Doubfaldet."
„Møllehjulet gaaer endnu, Vandet styrter, ligesom
da jeg var ung; men Vennerne ere borte, min Familie
adsplittet ; jeg vil komme , som en Fremmed , og naar
man er i min Alder, kan Natnren ikke være En nok,
man vil ogsaa have Mennesker!"
„Du veed, Rosalie, Bedstefader har beftemt en
Sum for Dig, saalæuge Du lever. Jeg havde nu tænkt,
Du kunde nyde dine sidste Dage hos dine Kjære i
Hjem-met, i det herlige Schweits. J October tager jeg
lc^c^i^ttr^ næste Sommer vilde jeg ledsage Dig. Ogsaa
jeg maa see det herlige Bjergland, kjende lidt mere as
Verden, end jeg endnu kjender. — Jeg veed, hvor Dn
altid tænkte paa dit S^meits; der vil jeg søre Dig
til-bage, der er Dn mindre eensom, end her i Danmark!"
„Du flyver paa Ungdomstanker, fotn Du skal og
maa, Du kjære, elskelige Sjæl!" sagde hun og smilede.
J min Alder gaaer det ikke saa let!"
„Vi gjøre kuu Dagreiser," sagde Ottø, „gaae med
Dampskibet op af Rhinen, det trætter ikke, og fra Basel
er man snart i Franche Comt^ paa Jura."
„Nei, paa Heden, ved Vestervovov, som de her kalde
det," sagde huu, „vil den gamle Rosalie døe. Her er
jeg nu blevet hjemme, her har jeg to, tre Veuner.
Fa-milien i Lemvig har indbudet mig; hos den er en
Plads ved Bordet, et lille Kummer og venlige Ansigter.
Sch meit s vilde nu ikke længer være det Schmeits,
jeg sorlod. Natnren vilde jeg hilse, som en gammel Be^
kjendt; det vilde være mig Mnsik, at høre Køernes
Klok-ker klinge; det vilde røre mig dybt, at knæle i det lille
Capel paa Bjerget; men jeg vilde snart føle mig mere
fremmed der, end her. Havde det været før femten Aar
siden, da levede min Søster endnu, den fromme Adele;
hun boede med min Onkel tæt ved Grændsen as Neuf^
^hatel, som Du veed, neppe meer end en Fjerdingvei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>