Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J var et Herfkabsbarn. Husker J da, nei, det har J
nøk glemt, hvørdan J samme Gang havde taget Ees^en
af Sætkrøgene øg bundet mine Træskøe til istedet. Da
sagde jeg i Vrede, øg Menneskets Vrede er aldrig gød:
kan da Jngen binde mig den Knægte Han gjørde jø
Nar as Jer i Eders aabne Oine! sagde jeg til
Køme-diantspilleren. Har J ingen Kunst, der kan tæmme den
Vildkat^ Da løe han ilde, øg jeg tænkte ikke meer der^
paa. Men næste Dag sagde han: nu har jeg bundet
Knægten^ J skal see, han er blevet tam, øg skulde han
begynde at sprælle igjen, saa spørg ham bare: hvad var
det sør Ord, tydske Heinrich hviskede Eder i Oret, saa
skal J see, hvør lind^han vil blive. Det Kunststykke skal
han ikke gjøre Nar as ! Det gjøs i mit Hjerte, men jeg
tænkte siden, det har vel ikke Nøget at betyde. Jø,
jø! fra den Time han havde været her, var J ikke meer
den Samme, søm sør, det køm af Trølddømsørdet, han
blæste Jer i Oret. J kan ikke udsige Ordet, det sagde
hau mig øgsaa; men ved det er J bleven dulgt; det, øg
ikke Læsning i Bøgen gjør det. Men J skal blive løst!
har J Trø dertil, øg det maa J have, da skal J blive
lystig igjen, øg jeg kuuue røligt søve i min Grav før
det onde Ord, jeg udsagde. Vil J lægge dette ved
Hjertekulen, uu Maanen er i Næ, saa vil Sorgen gaae
bort sra Eders Hjerte, som Maanens Skive tager af!"
nu tog hun eu lille Skiudpuug op as Lommen, aabnede
den og sremtog et sammenviklet Papir. „Heri er et
Stykke as det Slags Træ, hvørpaa vør Herre, Frelseren
blev kørssæstet. Det vil drage Sørgen sra Eders Hjerte,
øg bære den, søm det bar ham, der tøg paa sig alle
Verdens Sørger!" Huu kyssede fromt derpaa og rakte
det til Otto.
Det blev ham klart, det Hele. Han erindrede,
hvør-ledes han i Vildskab søm Dreng fik Heinrichs Knust
til at mislykkes, hvilket vakte stør Førnøielse høs
Til-skuerne, men Uvillie høs Heinrich; snart bleve de Venner
igjen, øg Otto gjenkjende i ham den lystige Væver paa
Fabrikken, søm han kaldte det. De vare ene^ Ottø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
