Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagn og Sange lige faa Herligt. Han vilde da synge:
Jeg satte mig paa den mosgroede Steen over
Kjæmpe-høien; Taagen var, søm et udspæudt Liiu.
Kjærligheds-guden begyndte sin Tegning derpaa. Øverst malede l^an
en deilig Sol; dens Straaler blændede! Skyernes
Kanter gjorde han som Guld og lod Straalerue trænge
igjennem dem; malede da de fine, lette Grene as friske,
dufteude Træer; drog Høiene, den ene ester den anden.
Halvskjnlt bag disse laae en lille By, men en mægtig
Kirke hævede sig øver den, to stolte Taarne, med høie
Spiir, ragede op i Luften, og under Kirken, til langt
nd hvor Skove begrændfede Horizonten, tegnede han en
Fjord, faa naturlig, den fyntes at lege med Solftraa-
lerne, det var, fom om de skvulpede mod Kyften. Nu
kom Blomster! Mark og Eng gav han Farve, som
Fløiel øg ^Edelftene; øg paa hiin Side Fjorden
hensmel-tede de sorte Skove i en blaalig Taage. „Jeg kan
male!" sagde den Lille, „dog det Sværeste er tilbage!"
og nu tegnede han med den fine Finger, just der, hvor
Solen virkede meest krastig nted sine Straaler, en Pige,
saa yndig, saa fim, med mørkeblaa Øine øg Kinder faa
røde, fom den purpurrøde Finger, der dannede Bilkedet.
Og see! en Luftning rørte fig, Træernes Blade bævede,
Vandets Flade krusedes, Pigeus Kjørtel bevægede sig,
Pigen selv kom nærmere, Billedet selv var Virkelighed!
og saaledes var hos Vilhelm Skuet af den gamle
Kongeftad, Domkirkens Taarne, Fjorden, de fjerne Skove
og Eva.
Det rene Hjertes første Kjærlighed er hellig! Det
Hellige kan antydes men ikke udtales Vi vende
tilbage til Otto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
