Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^7
ventning efter Skuespillet, deels ved at høre øm al deu
Fordærvelse, her var i det kjøbeuhavuske S ød øm a. Huu
hørte Ottø sorsvare de franske Stykker, hørte ham tale
øm Snerperi. Skulde hau alt være fordærvet^ Hvor
gjerne havde hun ikke hort ham holde den fmukke Tale
øm Sædelighed, føm Hans Peter holdt. Stakkels
Otto! tænkte hnn. Saaledes er det, ikke at have Familie,
men maatte tumle fig alene i Verden.
Contoirchesen brod imidlertid op, han kunde ikke
komme i Theatret, han skulde i Forretuiuger og sideu i
„Kjæden" hvor han igaar havde forbyttet fin Hat.
„Naa, det er ligesom Hans Peter!" sagde Frueu.
„Han fik ogsaa en Andens Hat igaar paa Collegierne!
Men det er jo den, Du staaer med!" udbrød huu
plud-seligt, i det heudes Oiue faldt paa den Hat, Manden
havde faaet i Haanden. „Det er jø Hans Peters Hat!
Nn skal man fee, l^an l^ar din. J have forbyttet dem
herhjeutme; den Ene kjender ikke den Andens og troer
saa, det er skeet ude!"
Eeu as Søstrene hentede nu deu Hat, Haus Peter
havde saaet. Jø, det var virkelig Faderens. Altsaa en
.Førvexling hjemme, et lille Jnterme^ø, der naturligviis
i Øieblikket, sør sin Ubetydeligheds Skyld, var glemt as
Alle, kuu ikke as de tø Paagældende; thi sør dem var
det et Livsmøment øg sør øs, søm vi sknlle see, et Afsnit
as Betydenhed, just det, søm har bragt os til at dvæle
saalænge i denne Kreds. J det assides Værelse ville vi,
som usyulige Aander, belure Fader og Søu; de ere ene,
Familien er alt i Theatret. Vi tør nøk lure, det er jø
tø Moralister, det er Fader og Son, det er kuu Møral
øver Hatte.
Men Faderens Oine rnllede, Kinderne brændte,
Ordene faldt som Sværdslag og maatte gjore Jndtryk
paa ethvert Gemyt, der var saa blødt, som Søuuens;
men denne ød rolig, med et sast Blik, et Smiil om
Læberne, søt^ Moralen giver det. „Dn har været i
Sideværelset!" svarede han. „Hvor det er passende sor
Dig at komme, er det ogsaa sor mig!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
