Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klæder stikker man jø nnderlig af, naar man sra en fjern
Provinds kommer over til Høvedstaden; sørst der faae
disse et andet Snit, øg man smelter sammen med sin
Omgivning. Det Samme finder Sted i sjælelig Henseende,
men man ømstøber ikke saa hurtigt sit Væsen øg fine
Begreber, søm Snittet paa sine Klæder. Endnu har jeg
været saa kørt ude. Og hvø veed^" tilsøiede hau med
et veemødigt Smiil, „ntaaskee naar jeg engang faaer en
rigtig, stor Ulykke, søt^t ret kan ryste mig, jeg da ved
den kommer i Ligevægt, kan vise den samme
Ligegyldig-hed, det samme Phlegma, søm Mængden."
„En rigtig, stør Ulykke!" gjentøg Vilhelm. „De
siger Nøget. Det var en meget øriginal Cttur, meu De
er øgsaa et originalt Menneske. Maaskee De virkelig
saaledes kttnde komme Dem. Snøe ikke Ankertøug as
Spindelvæv! siger en bcrømt Pøet, hvis Navn jeg ikke
husker. Meu Sententsen er gød, den skulde De lade
brødere paa Deres Vest, at De strax kan have den sør
Oie, naar De hænger med Høvedet! See døg ikke saa
alvorlig nd! vi ere Venner! ikke sandt ^ As alle nnge
Bekjendtere er De mig kjærest; alligevel gives der
Oie-blikke, i hvilke jeg slet ikke veed, hvørledes det egentlig
staaer sig nted øs. Jeg kunde betrøe Dem enhver
Hem-melighed, men jeg er ikke vi^ paa, øm De vilde være
ligesaa aabenhjertig mød mig. Ja, bliv ikke vred, Kjære!
der er vistnok Hemmeligheder as en saa siin Natur, at
man ikke engang tør udtale dem sør sin kjæreste Ven.
Saalænge vi hølde vør Hemmelighed, er den vør Fange,
men lade vi den slyve, ere vi dens. Og døg, Ottø!
De er mig saa kjær, jeg trøer paa Dem, søm paa mit
eget Hjerte! Det bærer just en Hemmelighed, søm
gjen-nemstrømmer mig med Livslyst øg Glæde ! Jeg trænger
til at ndtale mig. Men De maa gaae ind i min Glæde,
dele den med mig, eller øgsaa ikke sige et Ord. De har
da Jntet hørt ! slet Jntet ! Ottø, jeg elsker ! dersør er
jeg lykkelig! derfør er der Solskin i mit Hjerte, Livslyst
i mit Blød! Jeg elsker Eva! den smukke, elskelige Eva!"
Otto trykkede hans Haand, men blev taus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
