Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177^
„Hvad seiler Dem^" spurgte Sophie. „Er De
uu i Deres elegiske Humeur^ De seer ud, som jeg
tænker mig Victor Hugo, uaar han endnu ikke er
blevet enig med fig selv om den tragiske Cataftrophes
Behandling!"
„Det er min medfødte Særhed!" fvarede Otto.
„Jeg knnde have Lyst at fpringe ned til Bjormene, fom
De fortæller om!"
„Og døe^ spnrgte Sophie. „Nei, De maa leve
„De taler i Dag meget Fransk!" sagde Otto med
en Venlighed, der fknlde formilde Bitterheden i Udtrykket.
„Maaskee Conversationen med Hr. Lientenanten var
paa dette Sprogø"
„Fransk interesserer mig meest!" svarede hun. „Jeg
vil bede Fætter at tale det ret oste med mig. Hans
Accent er saa ypperlig, og det er et meget behageligt
Menneske!"
„Særdeles!" svarede Otto.
„De bliver hos os til Middag!" sagde Frueu,
som traadte ind.
Otto befandt sig ikke vel.
„Det er kuu Griller!" sagde Sophie.
Damerne spøgte derover, og Otto blev. Fætter
Joachim kom og var interessant, meget interessant,
sagde de Alle. Han førtalte om Paris, talte ogsaa
om Kjøbenhavn øg gjorde Sammenligninger. Stil^
heden her hjemme havde især gjort dybt Jndtryk
paa ham.
„Folk her," sagde han, „gaae virkelig, som om de
bare paa en stor Sorg eller Glæde, de ikke turde
udtale. Kommer man ind paa en Cas^, da er der,
som i et Sørgehttns. Hver sætter sig stille hen med sin
Avis i Haanden. Det srapperer, naar man kommer
^ Victor ^ttgo^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
