Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18^
man vilde fee, hvem den Fremmede kuude være, som gik
ned ad Gaden.
En lang Allee førte fra Byen til Sløttet. Paa
begge Sider laae Parcelbygniuger med en lille Blomster^
have sorau. Snart naaede Otto den sidste Rest as
det gamle Antvorskov. Veien var rød as de omflængte
Muursteue, der her var kjørte i Gruus. Store Muur^
brokker, hvor Kalk og Steen udgjorde eet Stykke, laae
næsten skjulte mellem de høie Nelder. Længere borte
stod et eeusomt to Etages Huus; det var smalt og
hvidmalet, eu tyk Muurpille, som man seer den paa
Kirker, understøttede den stærke Muur. Det var Halv^
delen as den sidste Sløtssløi, en Mellemting as Antikt
og Moderne, as Ruiu og Vaaningshnns.
Otto gik iud i Haven, der var anlagt paa selve
Bakken og dens Terrasfer. Her var kun unge Træer,
men Gangene og Alt rundtom tilgroet. Udsigten strakte
sig vidt ud over Egueu til Beltet og Fyeu. Han steeg
sra Terrassen ned til den nederste Muur; i deu var,
endnu sra Klosterets Tid, indmuret et Stykke af en
Gravsteen, hvorpaa man saae Rester as en gvindelig
Skikkelse, ved dennes Side en Beenrad, omsnoet as en
Slange. Otto stod hensjunken i Beskuelsen, idet en
gammel Karl, med to Spande i et Aag over Skulderen,
traadte hen til Brønden tæt ved.
Den Gamle var meget villig til at knytte en
Samtale, førtalte om Opgravninger og om Løngangen,
søm ikke var fundet, meu vift var det, sagde hau, at en
saadan existerede. Endnu havde de kuu opdaget nogle
smaa murede Rnm, som rimeligviis havde været Cachøtter;
i een as dem sad jo en Jernlænke i Mnren. Men
med Løngangen havde man ikke trnffet paa det rette
Sted, thi den maatte sindes! dett gik herfra, dybt nnder
Søen øg Skoven, lige til Sorø by. Støre Jernpørte
vare dernede, ved Juletider knnde man høre, hvør de
bleve flaaede øp øg i. „Den, der havde, hvad der er
gjemt," fagde Karlen, „kuude blive en holden Mand øg
behøvede ikke at slide øg slæbe!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
