Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Her er Fremmede i Dag paa Gaarden!" sagde
Postillonen, „jeg vilde lade dem vide, at her kommer
Eeu til!"
Otto stirrede hen imod Haven, saae op mod
Viuduerue, om iugen as Damerne viste sig der; kuu sra
Sidelaageu tittede et gviudeligt Hoved srem, paa hvilket
Haaret var skudt tilbage under Huen. Otto kjendte
de sammeugroede Øieubryu. „Er huu deu Første, jeg
her skal see!" sukkede hau, og Vognen rullede ind i den
inderste Gaard. Hundene gjøede, de kalknnske Haner
klnkkede, men ingen Vilhelm viste sig; Kammerjunkeren
kom, den sortræsfelige Nabo, og lidt ester Sophie,
begge tilraabte leende: „Velkommen!"
„See, der have vi vor Mand!" sagde Kammer^
jnnkeren, „ham kuuue vi bruge til Eomedieu!"
„Det var deiligt, De kom!" raabte Sophie, „vi
tage Dem strax i Arbeide." Hun rakte ham Haanden,
han trykkede den til sine Læber. „Vi ville have
Tableanx i Asten," sagde huu. „Præsteu har aldrig
seet det; Vilhelm have vi da ingen Gavn af, han er
i Svendborg og kommer først hjem om to Dage.
De maa være Ofsiciereu, Kammerjuukeren skal være
Søvngjængersken, der kommer med Lyset ind ad Vindnet.
Vil De ikke nok^"
„Alt, hvad De forlanger!" sagde Otto.
„Tal ikke derom!" ndbrød Sophie og lagde
Fingeren paa Munden. Mama kom ued as Trappen.
„Kjære Thostrup!" sagde huu og trykkede med
sand Jnderlighed begge hans Hænder. „Jeg har rigtig
længtes ester Dem! nn er Vilhelm borte! De maa i
hele to Dage tage tiltakke med os."
Otto gik igjennem den lange Gang, hvor de gamle
Billeder hang; det var, som ogsaa disse ønskede ham
Velkommen. Een Nat med mange Drømme syntes ham
kuu at være heugaaet, sideu han var her sidst; eet Aar
i Tidens Løb er jo heller ikke saameget, som een
Vinternat i Menneskets Liv.
Her var saa hyggeligt, saa hjemligt; Jngen skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
