Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved saaledes at træde frem; Søphie løe af bendes
Frygt, øg førsikkrede, at hun vilde blive beundret, øg
derfør maatte øg skulde hun.
„Føi min Søster deri!" sagde Lønise bedende, øg
Eva var villig, løste sit lange brtme Haar, øg lød
Søphie ørdne Drapperiet.
Ottø maatte isøre sig en Ossicierdragt. Han pre^
senterede sig sør Søstrene.
„Gnldet er jø ikke riet paa Kraven!" sagde Søphie,
øg paatøg sig dette Arbeide. „Han kunde gødt behølde
Kjølen paa, mens hun giørde det," sagde hnn. Hendes
sine Haand køm til at berøre Ottøs Kind, det var ham
søm et eleetrisk Slag, hans Blod brændte, hvør gjerne
havde han ikke vøvet at trykke denne Haand til sine
Læber.
De brast Alle i Latter, da Kammerjunkeren køm i
et ljvidt Skjørt, der naaede ham til lidt nnder Knæerne,
øg med en stør hvid Dametrøie; Frøken Søphie maatte
sætte hans Krøller. Hnn arrangerede det nydeligt,
hendes Haand strøg Haaret fra hans Pande, gled øver
hans Kinder, han kyssede paa den, bun sløg ham øver
Ansigtet, bad ham ikke glemme sig; „vi ere Damer!"
sagde han, øg reiste sig i sin hele Pynt. Alle løe, Ottø
kunde det ikke, han følte Lyst til at prygle ham.
Til-skuerne samledes i et mørkt Værelse; Fløidøren aabnedes.
Eva, søm Herø, i et hvidt Liin, Haaret ned øver
Skttlderen øg Faklen i Haanden, stirrede ud øver Havet,
Jngen Maler knnde tænke sig det skjønnere; de støre
mørkeblaae Oine ndtalte Veemød øg Kjærlighed: det var
snldkømmen Evas naturlige Blik, kun her saae man
hende rølig. De sine sørte Oienbryn hævede Udtrykket,
den hele Skikkelse var søm aandet frem.
Nu fulgte et nyt Billede, Faust øg Margrethe i
Løvhytten, bag ved stød Mephistøpheles med sit djævelske
Smiil. Kammerjnnkerens Jømfru var Grethe; saasnart
Døren aabnedes, gav hun et højt Skrig øg løb sin Vei,
lmn vilde ikke, hnn t^ar saa bange. Grnppen var
sør-styrret, man løe øg sandt det mørsømt; men Kammer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
